top of page
Fagmodel blomsten

 

Jeg har valgt at bygge denne hjemmeside op, efter blomsterne i modellen. Dette har jeg valgt, fordi jeg mener det er en fantastisk model, til at komme ”hele vejen rundt” om et emne eller problemstilling. Jeg har dog valgt, ikke at gå ind i detaljer med metoden i opbygningen, af denne sides faner. Dette har jeg valgt fra, da jeg ikke mener der er nødvendigt, for at opnå inspiration og videndeling – hvilket er formålet med denne side.

 

Jeg blev bekendt med metoden fagmodel blomsten, første gang igennem projektet Spirrevippen (forår 2013). Modellen er udarbejdet af Mette K. Rasmussen ud fra Per Nygrens fagmodels tænkning.

Jeg har fået det præsenterede materiale, i forbindelse med overnævnte projekt, på UCSyd Aabenraa.

Ud fra det emne/ problemstilling.

Start med, ganske kort at begrunde jeres valg – hvorfor lige netop dette?

  • Hvilken lovgivning vil kunne nævnes og hvilke paragraffer(serviceloven/dagtilbudsloven), kan være med til at uddybe jeres valg?

  • Hvad er det for en overordnet vision, I har for jeres fagmodel og hvordan stemmer det overens med lovgivningen?

  • Ligeledes hvad er det for en diskurs, der gør sig gældende?

  • Beskriv hvordan I tænker at mennesket er og udvikler sig? 

  • Beskriv hvordan I tænker at mennesket lærer?

  • Kobbel herefter jeres menneske-og læringssyn, sammen med jeres konkrete aktivitet/emne/problemstilling. Således I får en samlet beskrivelse/begrundelse, af hvorfor og hvordan.

Præciser hvad det er for tiltag, I vil anvende til dette arbejde med jeres emne/indsats. I forhold til SMTTE – modellen er det sammenhæng og mål.

  • Start med i gruppen at drøfte, hvilke indsatser/aktiviteter, der vil være mest hensigtsmæssige, i forhold til jeres emne og brugergruppe.

  • Beskriv herefter kort, hvilke tiltag og aktiviteter det er, (husk henvisninger til litteratur!)

  • Formuler derefter hvad målet med denne indsats/aktivitet er, og hvordan denne indsats/aktivitet hænger sammen. Med jeres brugergruppe(hvad er det for rammer og læringsforudsætninger der er?) og emne/indsats.

Tiltag: hvad skal skabe ændringer? I forhold til SMTTE-modellen er det tiltag der er i fokus.

  • Hvilke initiativer og handlinger, I vil foretage frem mod at nå målet med aktiviteten.

  • Hvad vil i konkret gøre, hvornår, hvordan og hvem skal stå for og være med i de enkelte tiltag.

Hvordan I vil kvalitetssikre jeres indsats/aktivitet? I forhold til SMTTE-modellen er det det tegn og evaluering.

  • Start med at beskrive hvilke tegn, I ønsker at iagttage på vej mod målet – hvad er det, I vil se og høre på vej mod, og når målet er nået?

  • Hvilke metoder vil I anvende, til at dokumentere og evaluere på jeres emne/indsats/aktivitet.

  • Udarbejd, beskriv og begrund de forskellige arbejdsværktøjer, som I vil anvende til jeres evaluerings- og dokumentationsarbejde. Det kan være matix’er, iagttagelsesskema, video etc.

  • Udarbejd en litteraturliste, der viser, hvad I har anvendt og begrundet jeres fagmodel ud fra.

Referenceliste til Fagmodel blomsten

 

OBS: nedstående referencer er angivet i dokument udleveret af vejleder til projektet Spirrevippen (Forår, 2013)

Modellen er udarbejdet af Mette K. Rasmussen ud fra Per Nygrens fagmodels tænkning.

 

Per Nygren (2006-2007): At udvikles ved at udvikle en model for deltagerstyrede forandringsprocesser i HPAs udviklingsdel. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Per Nygren: Professionelle kompetencer og kompetenceudvikling - udfordringer for udviklingskonsulenter, Århus 2007

Per Nygren.1999. Professionel omsorg for børn og familier. Dansk psykologisk Forlag

Per Nygren. 2004. Handlingskompetanse - om profesjonelle personer. Gyldendal Akademisk, Oslo

SMTTE - MODELLEN

bottom of page